ImpActing

 

with           Integrity

we            Mediate

through    Personalized Acting

 

Som skuespiller er det af afgørende betydning, at man ved hvorfor man optræder. Hvis man hovedsageligt gør det for sin egen skyld, løber man lynhurtigt ind i næsten uløselige problemer, fordi man konstant måler og vejer sig selv. Omvendt, hvis man i højere grad gør det for publikums skyld, stiller man sig til rådighed for fortællingen. Det er med skuespil som det er med livet: Man bliver lettere om hjertet, når man - uden bagtanke - giver af sig selv til gavn for andre. Deraf integritet.

 

At mediere – i ImpActing-forstand, er at bygge bro mellem fortællingen og publikum - at bringe dem sammen. Man er ikke i sig selv oplevelsen. Man er det medie publikums oplevelse strømmer igennem. En budbringer (eller facilitator om man vil). Byrden af nervøsitet og præstationsangst letter uundgåeligt fra éns skuldre og giver plads til, at historien kan få vinger. Deraf mediation.

 

Det personliggjorte skuespil betyder, at man finder løsningerne i sig selv fremfor udenfor sig selv. At man stoler på, at man både som menneske og skuespiller har nok værdi i sig selv til at undlade, at gribe til ikke-autentiske midler, når målet er at fremstå autentisk. Dette medfører en stærkt forøget troværdighed, som er udgangspunktet for at kunne fortælle en medrivende og relevant historie. Det er ikke skuespilleren der skal komme til rollen, det er rollen der skal komme til skuespilleren. Deraf Personalized Acting.

 

En tryg og tillidsfuld arbejds-atmosfære er en absolut forudsætning for at disse ImpActing-læringsprocesser kan finde sted. Men så kan udkommet til gengæld også være magisk.

 




.